Jeg hedder Louise, er uddannet pædagog og har min egen private pasningsordning på Indre Østerbro, under den ordning der hedder Privat Børnepasning i Københavns Kommune. Det minder om en dagpleje, en ordning med kun få børn, i et hjemligt miljø og med kun en omsorgsperson.

Jeg kan tilbyde dit barn et alternativ til den kommunale vuggestue. Et alternativ der kan imødekomme de behov for stabilitet, ro og ikke mindst nærvær, som er så vigtig for helt små børn, samtidig med at der ikke bliver gået på kompromis med fagligheden.

Jeg tror på at helt små børn har brug for trygge og overskuelige rammer, at de har brug for en nærværende voksen og få andre børn at spejle sig i.

Jeg brænder for arbejdet med de 0-3 årige. Da det er her hele grundlaget for barnets senere udvikling finder sted.

Jeg søger primært efter børn og familier, der kan se fordelene i en lille privat pasningsordning fremfor en vuggestue, eller som står på venteliste til vuggestue med LANGE udsigter til at få plads. Dette af hensyn til børnene, således at der ikke konstant er udskiftning i gruppen.

IMG_2287

Håber du har lyst til at kigge rundt på min side for mere information om hvad jeg kan tilbyde 🙂